Helbredspartner

Ofte stillede spørgsmål

Kan du ikke finde svar? Kontakt os på info@helbredspartner.dk.

Hop til et emne

01

Helbredspartners sundhedsanalyse

Hvad analysen er, hvad vi måler, og hvem den er for.


Hvad er en sundhedsanalyse?

En sundhedsanalyse hos Helbredspartner giver dig et grundigt indblik i din nuværende sundhed og viser, hvor du med størst sandsynlighed kan gøre en reel forskel.

Med udgangspunkt i dine egne målinger får du konkrete, evidensbaserede anbefalinger til, hvordan du kan forbedre din sundhed og reducere risikoen for livsstilsrelaterede sygdomme.

Hvad indgår i analysen?

Sundhedsanalysen omfatter blandt andet:

  • Avanceret VO₂-max-test
  • Kropssammensætning
  • Blodtryk
  • Lungefunktion
  • Grebsstyrke
  • Centrale blodprøver

Derudover kan du tilvælge biologisk alder, testosteron og en udvidet kolesterolprofil med ApoB og lipoprotein(a).

Fysiske tests

  • VO₂-max og kondital
  • Træningszoner
  • Målt makspuls
  • Grebsstyrke

Kropssammensætning

  • Højde og vægt
  • BMI
  • Fedtprocent
  • Fedtmasse
  • Fedtmasseindeks (FMI)
  • Fedtfri masse
  • Fedtfri masseindeks (FFMI)
  • Anbefalet proteinindtag

Blodtryk og lungefunktion

  • Systolisk og diastolisk blodtryk
  • FEV1
  • FVC
  • FEV1/FVC-ratio

Blodprøver

  • Total-kolesterol
  • HDL-kolesterol
  • LDL-kolesterol
  • Ikke-HDL-kolesterol
  • Langtidsblodsukker
  • Inflammationstal
  • Levertal
  • Jernstatus
  • Vitamin B12
  • Albumin

Mulige tilkøb

  • Testosteron
  • Biologisk alder (inkl. nyretal)
  • ApoB
  • Lipoprotein(a)
Hvem er analysen for?

Sundhedsanalysen er for voksne – uanset alder, form, kostvaner og træningsniveau. Vi møder dig, hvor du er, og tilpasser vores vejledning og anbefalinger til dine resultater, mål og behov.

Hvem er bag Helbredspartner?

Helbredspartner er stiftet af brødrene Rasmus og Nicklas Brendborg. Nicklas er forsker og forfatter til bestsellerne Gopler ældes baglæns og Vanedyr og har det videnskabelige ansvar, mens Rasmus står for den daglige drift. Derudover består vores team af en masse dygtige sundhedsfaglige medarbejdere.

Mød hele teamet her →

Hvem har det faglige ansvar?

Nicklas Brendborg har det videnskabelige ansvar og står bag det faglige indhold i sundhedsanalysen. Han sikrer, at vores målinger, referenceområder og anbefalinger bygger på den bedst tilgængelige forskning.

Det lægefaglige ansvar varetages af Mia Søndergaard, speciallæge i almen medicin. Alle sundhedsanalyser gennemføres under hendes lægefaglige ansvar.

Vores sundhedsmedarbejdere er medicinstuderende, og alle blodprøver analyseres på offentlige hospitalslaboratorier.

02

Booking

Sådan booker du din tid hos os.


Hvordan booker jeg en tid?

Du kan nemt booke en tid direkte på vores hjemmeside. Her kan du se ledige tider og vælge det tidspunkt, der passer dig bedst. Du er dog også meget velkommen til at ringe til os på +45 30 57 07 05 eller skrive til os på info@helbredspartner.dk.

Book nu →
Hvor kan man få lavet sundhedsanalysen?

Lige nu kan du få lavet sundhedsanalysen i vores klinik på Østerbro i København:

Ringstedgade 5, kl. th, 2100 København Ø

Kan man lave sundhedsanalysen sammen?

Ja. Du kan booke en tid til to personer, så du og en ven, kæreste eller kollega kan tage sundhedsanalysen sammen.

Book til to personer her →

Hvad koster en sundhedsanalyse?

En enkeltstående sundhedsanalyse koster 2.499 kr. som introduktionspris for nye kunder (normalpris 3.499 kr.) og er uden binding. Vil du have løbende opfølgning, kan du i stedet blive medlem for 499 kr. om måneden.

Se de to muligheder →

Hvad er fordelene ved jeres medlemskab?

Med et medlemskab får du løbende opfølgning, som er det, der typisk skaber varige resultater. Ud over din årlige sundhedsanalyse får du:

  • 2 midtvejsmålinger om året med video-opfølgning
  • 4 sundhedsfaglige webinarer om året
  • En dagbogsfunktion, der hjælper dig med at nå dine mål
  • Adgang til vores vidensbibliotek
  • Løbende sparring med din helbredspartner
Kan jeg give en analyse som gave?

Ja. Du kan købe et gavekort til en sundhedsanalyse.

Køb gavekort her →

03

Ombooking

Ændr eller aflys din aftale.


Hvordan ombooker jeg min tid?

Du kan nemt ombooke din tid online frem til 2 dage før din aftale.

Ombook din tid her →

Hvordan aflyser jeg min tid?

Vil du aflyse din tid, er du velkommen til at kontakte os på +45 30 57 07 05 eller info@helbredspartner.dk, så tager vi os af det. Vilkårene for aflysning og eventuel refundering fremgår af vores købsbetingelser.

Se købsbetingelser →

04

Forberedelse til sundhedsanalysen

Sådan møder du bedst forberedt op.


Hvad skal jeg gøre før min sundhedsanalyse?
  • Opret en profil i Helbredspartner-appen inden dit besøg, så alt er klar fra start. Opret profil her →
  • Vær fastende i 2-4 timer inden din tid. Du må gerne drikke vand, men vi anbefaler, at du undgår kaffe i denne periode.
  • Har du en tidlig morgentid, anbefaler vi, at du spiser en let morgenmad 2-4 timer før din aftale, så du ikke behøver at faste natten igennem.
Hvad skal jeg gøre før min midtvejsanalyse?

Du behøver kun at være fastende, hvis du skal have lavet en kropsanalyse. Det fremgår af din indkaldelse i appen.

Hvad skal jeg medbringe til min sundhedsanalyse?
  • Sportstøj og -sko til konditionstesten på cykel
  • Kvinder anbefales desuden at medbringe en sports-bh til kropsanalysen

Der er tid til omklædning i klinikken, så du behøver ikke være klædt om, når du ankommer.

Hvad skal jeg medbringe til min midtvejsanalyse?
  • Skal du have lavet en VO₂-max-test, skal du medbringe sportstøj.
  • Skal du have lavet en kropsanalyse, anbefales kvinder at medbringe en sports-bh. Mænd behøver ikke noget særligt.
  • Hvad der gælder for netop din midtvejsanalyse, fremgår af din indkaldelse i appen.
05

På dagen for din sundhedsanalyse

Hvad der sker, fra du ankommer, til du er færdig.


Kan man parkere ved klinikken?

Der er parkeringspladser i området ved klinikken, men vi kan ikke garantere, at der altid er en ledig plads. Klinikken er let at nå med cykel og offentlig transport.

Hvad sker der, når jeg møder op?

Når du møder op, starter vi med at gennemgå dagens forløb, så du ved præcis, hvad der skal ske. Herefter guider din helbredspartner dig gennem alle tests og målinger.

Du skal først bruge dit sportstøj til sidst i forløbet, og der er afsat tid til omklædning. Cykeltesten begynder med opvarmning, så du behøver ikke at varme op hjemmefra.

Hvor lang tid tager besøget?

Et besøg tager ca. 1 time, fra du ankommer, til du er færdig.

06

Dine resultater og opfølgning

Rapport, personlig gennemgang og opfølgning.


Hvornår og hvordan får jeg mine resultater?

Du får din rapport i Helbredspartner-appen inden for 1 uge efter dit besøg. Samme dag kan du booke en personlig videosamtale med din helbredspartner, hvor I gennemgår resultaterne sammen.

Kan jeg tilgå mine resultater via computer?

Ja, det kan du godt. Du kan logge ind på din profil fra computer her:

Log ind her →

Kan I sende rapporten på mail?

Nej. Din rapport indeholder følsomme helbredsoplysninger, som efter reglerne skal beskyttes. Derfor sender vi den ikke på almindelig e-mail, men gør den tilgængelig sikkert i Helbredspartner-appen.

Hvad indeholder rapporten og videosamtalen?

Rapporten forklarer alle dine målinger: hvad de betyder, hvorfor de er relevante, og hvordan de kan forbedres. Dine værdier sættes i forhold til normalområder, optimale værdier og personer på samme alder og køn.

Under den efterfølgende videosamtale gennemgår din helbredspartner resultaterne med dig og hjælper dig med at omsætte dem til en konkret plan med mål og anbefalinger inden for kost, motion og livsstil.

Kan jeg følge min udvikling over tid?

Ja. Med et medlemskab måler vi igen ved dine midtvejsanalyser, så du kan se, om din indsats virker. Du kan følge hele din udvikling i Helbredspartner-appen og justere planen sammen med din helbredspartner undervejs.

07

Erhverv

Sundhedsanalyser til virksomheder.


Tilbyder I sundhedsanalyser til virksomheder?

Ja. Vi tilbyder sundhedsanalyser til virksomheder, der vil investere i medarbejdernes sundhed og trivsel.

Se vores erhvervsløsning →

08

Andre henvendelser

Data og privatliv og kontakt.


Hvordan kontakter jeg jer?

Du er altid velkommen til at skrive til os på info@helbredspartner.dk eller ringe på +45 30 57 07 05. Vi vender tilbage, så hurtigt vi kan.

Hvordan beskytter I mine helbredsoplysninger?

Vi passer godt på dine helbredsoplysninger. De krypteres, opbevares sikkert på servere i EU og bliver aldrig solgt. Du logger sikkert ind med MitID eller med to-faktor via e-mail og adgangskode, og alt, vi gør, følger GDPR og de danske regler for behandling af sundhedsdata.

Læs vores privatlivspolitik →

Klar til din sundhedsanalyse?

Book nu →
base_textlogo_transparent_background